Hvis du vil have en hvalp fra os

Er du interesseret i en af vores hvalpe, er du velkommen til at sende en mail, hvor du fortæller om dig selv, og hvad du kan tilbyde en hvalp. Gerne om du har andre dyr/hunde, børn, lejlighed/hus, hvor længe hvalpen skal være alene hjemme, og hvilke tanker du har gjort dig om, hvad det vil sige at have mops.
 
Skal du have en hvalp fra os, er du velkommen til at besøge os, men først når hvalpene er ca. 4 uger. Vi ønsker selvfølgelig at passe på den nybagte mor og hvalpene.
 
Vi sælger ikke hvalpe uden at have mødt køber først, og vi sælger ikke til hjem, hvor mopsen skal være alene hjemme i mange timer. Mopsen er en selskabshund med stort S. Vi forventer, at du har nogle fridage, når du får din hvalp hjem.
 
Vores hvalpe er stambogsført i Dansk Kennel Klub - www.dkk.dk.
Dette betyder, at du via www.hundeweb.dk kan finde oplysninger om hvalpens forældre/aner, sundhed og m.m.
 
Når du henter din hvalp vil den være: 
 
chippet og registreret DHR - Dansk Hunderegister
sælges med DKK-købsaftale
 fået ormekur
fået sin første 8 ugers vaccine
inden den flytter hjemmefra får den sundhedsattest fra dyrlægen
 påbegyndt renlighedstræning
 påbegyndt den vigtige socialisering
foder til den første tid
tæppe/legetøj der dufter af familien
 vejledning om pleje
løbende hvalpebilleder
 vant til kat
 
Ved reservation af hvalp lægges der et depositum på 3500 kr.
Ved fortrydelse betales depositum ikke tilbage.
 
Når du køber en hvalp fra os, er den sygeforsikret gennem Dyrekassen Danmark til den er 12 uger.
 
Vores hunde er sygeforsikret gennem Dyrekassen Danmark. Vi håber, at du også vil sygeforsikre din hvalp. 
 
Hvis du af en eller anden grund, ikke kan beholde hvalpen/voksne hund, ønsker vi forkøbsret. Dette vil blive påført i kontrakten.
 
- Hos os går vi over på hvalpetid fra den dag/nat hvalpene bliver født, til de alle er flyttet hjemmefra. Det vil sige, at jeg fra første dag sover inde hos hundemor og hvalpene i hvalpeværelset, og når de bliver gamle nok så flytter de ind i stuen. Her er de en del af familielivet med hundene, kattene og familien. 
 
KENNEL PUGGABLES Laila Larsen | 4440 mørkøv - vestsjælland - Denmark | Tlf.: 28916938 | lailalarsen2000@yahoo.dk